Din guide til køb af strygejern på internettet

Sådan bruger du dit strygejern

Har du aldrig lært at stryge, så er du havnet på den rigtige side. Herunder har vi forsøgt at skrive en vejledning til hvordan du stryger de mest komplicerede beklædningsdele.

Strygning af bukser:

Hvis du skal stryge bukser uden pressefold, er det nemt nok. Læg ud med bukseben. Bare roter bukserne og glat dem lidt med strygejernet midt på. Undgå at få krøllet bukserne, så du stryger krøller i dem. Stryg herefter let på baglommer efter behov.

Er det bukser med pressefolder, så skal du holde tungen lige i munden. Start igen med buksebenene. Sørg for, at de ligger snorlige efter pressefolden og stryg så op langs kanten og indover buksebenet. Vend buksebenet og stryg også fra den anden side, så de bliver helt glatte på begge sider af folden. Igen kan du også stryge lommer efter behov til sidst.

Strygning af skjorter:

Start med ærmerne. Stryg først rundt på manchetten, så den bliver fin. Læg herefter ærmet korrekt og fladt og stryg ærmet på begge sider. Gentag med det andet skjorteærme. Stryg herefter skjorteflippen (som du folder op først). Dernæst skuldre og øverste del af bryst og ryg på skjorten. Til den sidste del lægger du ud med at stryge forsiden på den side, hvor der er knapper. Stryg let ind imellem knapperne og ellers op og ned af skjorten. Rotér skjorten, så du stryger ind under den ene arm, rundt på ryggen og hele ryggen på skjorten. Videre rundt til siden og under den anden arm og slut af med den letteste del af forsiden, nemlig den knapløse side.